Forside / Cases / Danmarks bedste juniorer dyster i Juelsminde

04.03.2024

Danmarks bedste juniorer dyster i Juelsminde

Juelsminde Sejlklub er til september vært for Dansk Sejlunions Ungdoms DM, hvor mere end 200 unge sejlere er med til at sætte Juelsminde på søkortet.

Den 14. og 15. september indtager 230 joller Juelsminde Havn og farvandet omkring Juelsminde. I syv forskellige bådklasser dyster unge mellem unge mellem 12 og 18 år fra hele landet om det danske mesterskab.
Juelsminde Sejlklub har lagt sig i selen for at skabe en god oplevelse for både deltagerne og de mange besøgende, der forventes også at lægge vejen forbi Juelsminde.

Det er med stor stolthed, at vi i Juelsminde Sejlklubs juniorsejlerafdeling ser frem til at være vært for Dansk Sejlunions Ungdoms DM 2024 i Juelsminde. Det er en fantastisk mulighed for vores klub at være vært for et så stort og prestigefyldt arrangement, der ikke blot vil fremme sejlsporten, men også styrke fællesskabet og engagementet blandt vores unge medlemmer. Vi glæder os til at byde de flere hundrede talentfulde unge sejlere velkommen og til at skabe en oplevelse, hvor de både kan opnå gode resultater og få uvurderlig erfaring på kapsejladsbanerne, siger Mia Nini Nielsen, Formand Juelsminde Juniorsejlere.

Afviklingen af Ungdoms DM i Juelsminde sker i samarbejde med Horsens Sejlklub og Insero støtter eventen.

Søg midler

Har du et projekt, du drømmer om at føre ud i livet, så send os endelig en ansøgning.

Se vores seneste nyheder her

Se alle nyheder
03.07.2025
Bevillinger i andet kvartal af 2025: 29 institutioner og foreninger modtager opbakning for 1.2 mio. kr.

En række lokale aktører har det seneste kvartal modtaget bevilling til spændende projekter, der bidrager til at gøre vores lokalområde endnu mere attraktivt.

23.06.2025
Ny udviklingsplan på Glud Museum: Fortællinger om TID og ENERGI bringer hjemmet til live

Med støtte fra Insero tager Glud Museum hul på en ny formidling, der forbinder hjemmets historie med vores fælles kulturarv.

09.06.2025
Royal Run 2025 – Horsens løb i flok!

2. pinsedag blev Horsens forvandlet til en sand motionsfest, da 15.000 deltagere gik, luntede og løb gennem byens gader til Royal Run 2025. Med ruter på 1 mil, 5 km og 10 km var der noget for alle – uanset alder og niveau.