Forside / Nyheder / Legater til naturfaglige talenter

24.04.2025

Legater til naturfaglige talenter

Sammen med Familien Hede Nielsens Fond har vi i Insero fornøjelsen af at uddele legater til 16 talentfulde og engagerede elever fra seks lokale gymnasier.


Med uddelingen af legater vil vi gerne anerkende og hylde interessen for naturvidenskab, matematik og teknologi og inspirere til at endnu flere uddanner sig inden for de områder.

Legatet består af en inspirerende rejse til Cambridge University, hvor eleverne møder forskere og studerende, deltager i faglige oplæg og oplever universitetets unikke historie og kultur. Rejsen giver udsyn, perspektiv og åbner nye døre.

Efterfølgende bliver legatmodtagerne en del af et legatnetværk, hvor de kan holde kontakten, dele erfaringer og styrke deres faglige fællesskab på tværs af gymnasier.

Vi glæder os til at fejre legatmodtagerne til et festligt arrangement i august og tage dem med på en spændende rejse i efteråret.

Læs mere her.