Forside / Nyheder / 1 million kroner til læring, naturvidenskab og idræt

07.10.2022

1 million kroner til læring, naturvidenskab og idræt

I vores lokalområde er lysten til at lære, nytænke, innovere og være aktive sammen stor. Insero Horsens har uddelt bevillinger for sammenlagt 1 million kroner, som understøtter den lokale virkelyst og bidrager til at gøre området endnu mere attraktivt.

Vi har blandt andet støttet en lang række projekter og initiativer, som fremmer læring og nytænkning hos børn og unge.

VIA University College har fået midler til at skabe et interaktivt læringsmiljø for de studerende, ligesom vi har givet en bevilling til, at de populære videnskabsklubber, hvor børn kan gå til videnskab i deres fritid, nu også kan etableres i Horsens og Vejle. Hedensted Kommune har desuden fået en bevilling til at lave emnekasser med udstyr til feltarbejde, til glæde for skolernes naturfagsundervisning.

Også på idrætsområdet kan flere lokale aktører glæde sig til at få en bevilling til deres inspirerende aktiviteter. For eksempel har Stensballe IK fået en bevilling til tekniktræning af fodboldbørnene og i Horsens Amatør Cykelklub har de fået midler til motionscykelløbet Rundt om Horsens.

Samlet har 8 skoler og foreninger modtaget opbakning for samlet 1 million kroner.

Skal dit projekt også have støtte?
Vi anbefaler alle, som har projekter, der bidrager til at skabe vækst og udvikling i vores lokalområde, at søge midler hos os. Interesserede kan tage direkte kontakt enten på telefon eller mail.

Søg midler

Insero Horsens har fire årlige ansøgningsfrister, og den næste er d. 1. december 2022.

Se vores seneste nyheder her

Se alle nyheder
03.07.2025
Bevillinger i andet kvartal af 2025: 29 institutioner og foreninger modtager opbakning for 1.2 mio. kr.

En række lokale aktører har det seneste kvartal modtaget bevilling til spændende projekter, der bidrager til at gøre vores lokalområde endnu mere attraktivt.

24.06.2025
Insero søger Compliance & Governance Manager

Insero søger en Compliance & Governance Manager til en nyoprettet og central stilling i vores shared service-funktion, hvor du vil agere på koncernniveau. Er du drevet af struktur, sikkerhed og systematik – og vil du arbejde tæt på teknologisk udvikling i virksomheder, hvor compliance gør en reel forskel? Så læs mere her.

23.06.2025
Ny udviklingsplan på Glud Museum: Fortællinger om TID og ENERGI bringer hjemmet til live

Med støtte fra Insero tager Glud Museum hul på en ny formidling, der forbinder hjemmets historie med vores fælles kulturarv.