Skærm-Oplyst:

Trivsel i en digital verden

For Insero er det en kerneopgave og en hjertesag at styrke den digitale dannelse. Vi tror på, at fremtidens trivsel og fællesskaber afhænger af evnen til at balancere teknologiske muligheder med menneskelige værdier.

Børn og unge skal kunne navigere trygt og kompetent i deres digitale liv – med støtte fra deres omgivelser. Det kræver kompetencer, der gør dem i stand til at tage kritisk stilling til deres digitale vaner og aktivt vælge handlinger, der styrker deres relationer og trivsel.

Med projektet Skærm-Oplyst ønsker vi at skabe varige forandringer i den måde, børn og unge – og de voksne omkring dem – forholder sig til det digitale liv.

GRATIS WORKSHOP MED
BØRNS VILKÅR

I samarbejde med Børns Vilkår afholder Insero workshoppen ‘Vores digitale fællesskaber’, der stiller skarpt på, hvad der fylder i børn og unges digitale liv. Både når det er sjovt og rart at være sammen, og når det kan være svært og udfordrende.

Workshoppen er for 2.-10. klasser i Insero’s lokalområde.

Læs mere og book forløb til din skole her.

 

 

personer var Skærm-Oplyst i berøring med i 2025

I 2025 afviklede vi en lang række Skærm-Oplyst aktiviteter med fokus på viden, digital dannelse og konkrete, praktiske redskaber til børn & unge, forældre og fagpersoner.
Har du en god ide til et projekt eller et arrangement, der styrker børn og unges digitale dannelse i vores lokalområde, kan du søge midler til det hos Insero.

Se et udsnit af vores Skærm-Oplyst aktiviteter i lokalområdet

Foredrag med professor Vincent F. Hendricks

Vincent Hendricks satte tankerne i gang hos de 400 tilhørere med sit foredrag om, hvordan vi navigerer i en digital verden, der konstant udfordrer vores opmærksomhed, relationer og trivsel.

Skolebesøg med Center for Digital Pædagogik

Sammen med Center for Digital Pædagogik har Insero været på besøg hos lokale folkeskoler, hvor elever på 5.-7. årgang deltog i oplæg om børns digitale liv. Oplægget kombinerede viden og praksis på en måde, der satte gang i elevernes refleksion, kritiske sans og digitale dannelse.

Temadag om digital dannelse og trivsel

Ungdomsskolerne UngHorsens og UNG Hedensted samlede 20 ungdomsklubber og 80 engagerede klubmedarbejdere til en dag med fokus på unges digitale dannelse og trivsel.

Spændende oplæg af Jonas Ravn fra Center for Digital Pædagogik og Ayse Kosar Larsen fra Center for Ungdomsstudier satte gang i refleksionerne om, hvordan vi understøtter unge i en digital verden.

Foredrag på Learnmark

’Mobiler og skærme er det største sociale eksperiment i nyere tid, og først nu er vi ved at opdage, hvor afhængige vi er af mobilerne,’ lød det fra ekspert i digital dannelse og medietendenser, Camilla Mehlsen, i foredraget ‘Det store opmærksomhedstyveri’, som hun holdt for både 1.g-elever og deres forældre på Learnmark Horsens.

AI og køn på Horsens Kunstmuseum

Knap 200 elever fra 10. klasse og gymnasiet har været igennem et skoleforløb på Horsens Kunstmuseum med afsæt i AI-udstillingen ’In the Clouds’. De fik her indsigt i AI-billedgenerering og -kønsbias gennem samtaler og praktiske øvelser, som kan fortsættes i klasseværelset.

Forældre-workshops med Børns Vilkår & Stine Liv Johansen

Med Børns Vilkår og forsker Stine Liv Johansen har vi  afholdt forældre-workshops, med fokus på hvordan man taler med sine børn om digitale medier, der giver forældrene indblik i den digitale virkelighed, de unge bevæger sig rundt i.

Fælles fundament for bedre trivsel i en digital verden

Skærm-Oplyst bygger på 7 principper for digital dannelse. Principperne er defineret i et samarbejde mellem Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet samt Center for Digital Pædagogik.

Du kan læse mere om dannelsesprincipperne på On Undervisning.

Brug for mere viden?

Her på siden har vi samlet brugbare ressourcer med gode råd og praktiske redskaber om børns digitale liv. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information.

Bliv klogere på dit barns digitale liv

Hos Genvej finder du gode råd til, hvordan du kan tage aktivt del i dit barns digitale liv. Du finder viden og værktøjer tilpasset dit barns alder om alt fra sociale medier og AI til gaming og privatliv på nettet.

Kontrol over privatlivet

Børn og unge møder mange forskellige mennesker og fællesskaber online. Det kan være spændende, men også føre til ubehagelige og grænseoverskridende situationer.

Med Red Barnets SletDet Rådgivning får du hjælp til at gøre online-profiler mere sikre og private og få vejledning til, hvordan du kan anmelde indhold på sociale medier og slette profiler. 

Undervisningsmaterialer

On Undervisning kan du finde gratis undervisningsmaterialer, der kan ruste elever til at begå sig i en digitaliseret verden.

Balance i hverdagen

On Hjem kan du finde gode råd til skærmsnakken derhjemme og spil, quizzer og dilemmarejser, som hjælper jer til at tale om skærmen på en sjov måde.

Sådan uddeler vi midler...

Insero støtter dig, der gør vores lokalområde lidt bedre.