Forside / Nyheder / 2.200 børn snørede løbeskoene

07.04.2025

2.200 børn snørede løbeskoene

Tusindvis af skoleelever fra 4.-6. klasse på tværs af 17 skoler fra Horsens Kommune var i fredags med i Skolernes Royal Run – en festlig optakt til Royal Run, som rammer Horsens 2. pinsedag.

Løberuten gik gennem området ved FÆNGSLET, og ved siden af ruten kunne eleverne kaste sig ud i sjove aktiviteter som klatrevæg, bordtennis, silent disco, bumperball og streetdance. Der var også masser af kreativitet med ansigtsmaling, kreaværksted og fællesmaling, hvor børnene kunne sætte deres personlige præg på dagen.

Hos Insero støtter vi op om kommunes ambition om at styrke fællesskaber gennem bevægelse og kultur – ikke kun ved Skolernes Royal Run, men også til Royal Run og EM i badminton.

Vi glæder os til et forår fyldt med sport, kultur og masser af fællesskab i vores lokalområde!

Søg midler

Har du et projekt, du drømmer om at føre ud i livet, så send os endelig en ansøgning.