Forside / Nyheder / Fabricate_Now fejrer 3-års jubilæum

21.05.2025

Fabricate_Now fejrer 3-års jubilæum

Solen skinnede, og humøret var højt i går, da vi mødtes for at fejre Fabricate_Nows 3 års jubilæum.

For 3 år siden slog vi dørene op til det første skoleforløb i Fabricate_Now, som er et unikt samarbejde mellem Industrimuseet, lokale produktionsvirksomheder og Insero. Siden da har over 2000 elever fået indsigt i industrien, og 1000 elever har også været på virksomhedsbesøg.

Fabricate_Now er sat i verden for at give børn og unge en ny forståelse af industriens historie – og et indblik i de mange uddannelses- og karrieremuligheder, der findes i industrien. I Fabricate_Now kommer eleverne igennem et skoleforløb, som starter på Industrimuseet, fortsætter i makerspace og afsluttes hos en lokal produktionsvirksomhed. Det giver eleverne en forståelse af, hvordan vores fortid former både nutid og fremtid.

Til jubilæet var der fokus på, at de deltagende virksomheder fortalte om, hvordan skolebesøgene forløber hos dem. Det gav gode dialoger og inspiration til nye forløb.

Jubilæet blev også markeret med en præsentation af det nationale projekt Produktionens Danmark, som Fabricate_Now har været med til at inspirere. Det viser, hvordan et lokalt initiativ kan vokse til noget nationalt. Det er vi meget stolte af.

Tak til alle partnere i projektet, der var med til at fejre dagen, vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde.

Fabricate_Now drives af Industrimuseet og Insero i samarbejde med Schur, VOLA A/S, Palsgaard A/S, Danish Crown, VELUX, Steel Products og Eltronic A/S.

Hvis din virksomhed også vil være med så tag fat i os.


Se vores seneste nyheder her

Se alle nyheder
03.07.2025
Bevillinger i andet kvartal af 2025: 29 institutioner og foreninger modtager opbakning for 1.2 mio. kr.

En række lokale aktører har det seneste kvartal modtaget bevilling til spændende projekter, der bidrager til at gøre vores lokalområde endnu mere attraktivt.

06.06.2025
Junior Science Camp 2025 – tilmeldingen er åben!

Hos Insero brænder vi for at vække børns interesse for naturvidenskab og teknologi. Derfor inviterer vi igen i år nysgerrige børn, der skal i 5. eller 6. klasse efter sommerferien, til Junior Science Camp i Horsens.

03.06.2025
Tilmelde dig lærerkonference "Naturfagene Ud af Boksen"

Er du lærer eller naturfagsvejleder, og underviser du i naturfagene? Så er det nu, du skal tilmelde dig dette års lærerkonference "Naturfagene Ud af Boksen", der afholdes den 9. september på Learnmark Horsens.