Forside / Nyheder / Insero indtræder som trivselspartner i HH Elite og støtter den mentale sundhed blandt spillerne

26.08.2024

Insero indtræder som trivselspartner i HH Elite og støtter den mentale sundhed blandt spillerne

Donation fra Insero gør det muligt for HH Elite at implementere nye initiativer, der understøtter udviklingen af egne talenter i et sundt og positivt miljø.

Insero arbejder for at udvikle lokalområdet og gøre det attraktivt at bo i. Derfor støtter Insero en lang række sports- og kulturtilbud, som kan inspirere og samle os om gode oplevelser. Gennem opbakning til stærke elitesports- og talentudviklingsmiljøer bidrager Insero til at området er repræsenteret i de bedste rækker og lokale eliteudøvere har gode rammer for at udvikle sig og skabe resultater.

” Hos Insero er vi glade for at udvide samarbejde med HH Elite, hvor vi kan være med til at styrke trivslen og den mentale sundhed blandt spillerne. Inseros engagement i lokalsamfundet handler ikke kun om at støtte sportslige præstationer, men også om at skabe rammerne for, at unge talenter kan trives og udvikle sig både på og uden for banen,” siger Berit Lehmann Kristensen bevillingschef hos Insero.

Som professionel sportsklub for kvinder lægger HH Elite stor vægt på at udvikle egne talenter og skabe en solid base af dygtige spillere. For HH Elite er det afgørende, at deres spillere trives både mentalt og fysisk. Inseros støtte gør det muligt for HH Elite at implementere nye programmer og aktiviteter, der fremmer det mentale helbred og sikrer, at unge udøvere får de bedst mulige forudsætninger for at lykkes både på og uden for banen.

“Vi er utrolig taknemmelige for Inseros støtte. Det giver os mulighed for at udvide vores indsats for trivsel og mental sundhed, som er fundamentale faktorer i arbejdet med at skabe fremtidens eliteudøvere. Vores mål er at sikre, at hver enkelt spiller udvikler sig i et sundt og støttende miljø,” udtaler sportsdirektør, Simon Lindhardt.

Vi ser frem til samarbejdet, som vil bidrage til at skabe en positiv indflydelse både for HH Elite og for lokalsamfundet.

Søg midler

Har du et projekt, du drømmer om at føre ud i livet, så se hvordan vi kan hjælpe dig med at gøre drømmen til virkelighed.

Se vores seneste nyheder her

Se alle nyheder
03.07.2025
Bevillinger i andet kvartal af 2025: 29 institutioner og foreninger modtager opbakning for 1.2 mio. kr.

En række lokale aktører har det seneste kvartal modtaget bevilling til spændende projekter, der bidrager til at gøre vores lokalområde endnu mere attraktivt.

23.06.2025
Ny udviklingsplan på Glud Museum: Fortællinger om TID og ENERGI bringer hjemmet til live

Med støtte fra Insero tager Glud Museum hul på en ny formidling, der forbinder hjemmets historie med vores fælles kulturarv.

09.06.2025
Royal Run 2025 – Horsens løb i flok!

2. pinsedag blev Horsens forvandlet til en sand motionsfest, da 15.000 deltagere gik, luntede og løb gennem byens gader til Royal Run 2025. Med ruter på 1 mil, 5 km og 10 km var der noget for alle – uanset alder og niveau.