Forside / Nyheder / Insero søger ny Finance Director

18.03.2024

Insero søger ny Finance Director

Har du en solid økonomisk baggrund? Og er du klar til at stå i spidsen for økonomifunktionen i en virksomhed med bæredygtig udvikling og vækst i lokalområdet på dagsordenen? Så har du nu mulighed for at blive Inseros nye Finance Director.

Om Insero og din nye stilling

Insero er sat i verden for at fremme og investere i bæredygtig udvikling og vækst i lokalområdet omkring Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde. Foreningen blev grundlagt i 2008 med midler, der går tilbage til energiselskabet Energi Horsens, og man er stolte af rødderne i det lokale. Hos Insero tror man på, at bæredygtig udvikling sker i fællesskab, og derfor prioriterer de at støtte projekter med passionerede lokale aktører, som deler samme ambitioner om at gøre en forskel.

Til at drive den finansielle agenda i foreningen er vi på udkig efter en Finance Director til en bred rolle, der blandt andet indebærer:

  • Månedlig rapportering inkl. løbende sparring til de enkelte selskaber
  • Projekter og business cases bl.a. ved virksomhedsopkøb, samt ESG-rapportering
  • Ledelse af økonomiteam og IT/administration – 7 personer i alt
  • Koncernregnskab og budgetter
  • Ejendomme, kapitalforvaltning og risikostyring
  • Understøttelse af finansielle opgaver, kontraktuelle forhold, juridiske opgaver samt GDPR

Insero har i alt 70 ansatte fordelt i forskellige porteføljeselskaber, heraf er 35 samlet på hovedkontoret i Horsens, hvor du også vil få dit nye kontor. Du kommer til at referere til CEO, Erik Borum, som er tidligere CFO i virksomheden. Derfor kan du også se frem til en grundig onboarding og en ledelsesstil, der er præget af involvering, fælles mål, plads og tillid.

Målrettet og samarbejdsorienteret leder

Som den kommende Finance Director er du vant til at have både det ledelsesmæssige og faglige ansvar. Du er præget af at være en synlig leder, som vægter fællesskabet, og derfor også prioriterer at være til stede ude i virksomhedens enkelte selskaber såvel som på hovedkontoret.

Du har qua stillingens ansvarsområder en bred finansiel profil, og du har tidligere haft titel som f.eks. Finance Manager, regnskabschef, økonomichef eller også har du været CFO i en mindre virksomhed og er klar til nye udfordringer. Her har du haft glæde af din proaktive og løsningsorienterede tilgang samt dit høje drive.

Du begår dig desuden godt i Economics – ligesom du også gør på dansk og engelsk.

Bæredygtig vækst og udvikling skaber man sammen

Du vil i Insero blive en del af en organisation i vækst. Fem værdier danner rammen for, hvordan foreningen skaber bæredygtig udvikling og desuden gør en meningsfuld og målbar forskel for lokalområdet: Robust indtjening, aktivt og mangfoldigt lokalområde, inspirerende og nytænkende læring, innovation i øjenhøjde, samt fokus på fremgangs- og væremåde.

Som medarbejder hos Insero bliver du en del af en ambitiøs organisation med højt til loftet og fokus på det personlige engagement. Her kan du nyde godt af et socialt og fagligt fællesskab, hvor der er hensyn til den enkeltes behov og fokus på den individuelle balance mellem arbejdsliv og privatliv. Kulturen er præget af frihed under ansvar, holdånd og en uformel omgangstone.

Vil du være med til at skabe en forskel i lokalområdet omkring Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om stillingen eller sende en ansøgning, så læs mere her.


Se vores seneste nyheder her

Se alle nyheder
04.10.2024
Bevillinger i tredje kvartal af 2024: Otte institutioner og foreninger modtager opbakning for 400.000 kr.

En række lokale aktører har det seneste kvartal modtaget bevilling til spændende projekter, der bidrager til at gøre vores lokalområde endnu mere attraktivt - Otte forskellige projekter har fået tildelt midler i tredje kvartal, hvor 400.000 kroner er blevet uddelt.

01.07.2024
Bevillinger i andet kvartal af 2024: 20 institutioner og foreninger modtager opbakning for 1 mio. kr.

En række lokale aktører har det seneste kvartal modtaget bevilling til spændende projekter, der bidrager til at gøre vores lokalområde endnu mere attraktivt - 20 forskellige projekter har fået tildelt midler i andet kvartal, hvor 1 mio. kroner er blevet uddelt.

23.04.2024
Insero Horsens sikrer historisk højt driftsresultat

Med offentliggørelsen af årsrapporten for 2023 præsenterer Insero Horsens et overskud på 41 mio. kr. før bevillinger og et positivt driftsresultat før finansielle poster på 18 mio. kr. Dette markerer det bedste driftsresultat i foreningens historie.