Kom med på den fedeste Summer Science Camp
Summer Science Camp er fem fede dage, hvor du sammen med andre unge fra kommende 7. – 10. klasse bor på Bråskovgård Efterskole og laver spændende aktiviteter hver dag.
På campen får du mulighed for at prøve en masse forskellige aktiviteter fx programmering, sjove kemiforsøg, blive klogere på fysik, oplev naturen, matematik masterclass, men der er også tid til fx at spille badminton i hallen eller bare snakke og hygge. Og der bliver god mulighed for at lære nye mennesker at kende.
Der deltager ca. 70 unge på campen – heraf mindst 20 piger. Alle deltagere bor på campen.
Summer Science Camp arrangeres af Insero i samarbejde med Horsens, Hedensted og Vejle ungdomsskoler, og unge fra hele landet er velkomne.
Summer Science Camp
Faglige fællesskaber, nye venskaber og plads til fordybelse
På Summer Science Camp er der mange spændende workshops i løbet af dagen, men campen er også fyldt med leg og hygge. Der er bl.a. en fælles tur til svømmehallen, badminton i hallen og diverse spil og lege, så der er god mulighed for at opbygge nye venskaber.







Hvem og hvad
- Du skal have lyst til at lære nyt for at deltage, og det er også vigtigt, at du har lyst til at indgå i nye fællesskaber og lære nye mennesker at kende.
- Du bor på værelse med en anden ung på din egen alder (af samme køn), og deltager du med en kammerat, så kan I ønske at bo på værelse sammen.
- På campen deltager ca. 70 unge, heraf mindst 20 piger.
- På campen deltager to campledere, en nattevagt og en række unge tutorer (som alle er studerende og vilde med science.) Så vi passer godt på dig og de andre deltagere.
- Den ene campleder er Katrine Læssøe Mikkelsen, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål om campen. Mail: kami@insero.com eller på mobil: 41 77 24 64. Katrine er ansvarlig for Inseros uddannelsesaktiviteter.
Vi glæder os til at dig velkommen på Summer Science Camp 2026!
Del budskabet
Vil du hjælpe med at dele budskabet om Summer Science Camp så brug gerne denne plakat
Junior Science Camp
Er du en nysgerrig pige eller dreng, der skal i 5. eller 6. klasse efter sommerferien? Har du lyst til at lave noget sjovt og spændende med science? Så deltag i Insero’s Junior Science Camp. Læs mere her.



