Forside / Cases / DGIs frivillighedsuddannelse: 33 nyuddannede er klar til at styrke det lokale foreningsliv

DGIs frivillighedsuddannelse: 33 nyuddannede er klar til at styrke det lokale foreningsliv

Frivillige er afgørende for et blomstrende foreningsliv. Derfor gennemfører DGI hvert år frivillighedsuddannelser landet over for at støtte og styrke foreningsdanmark. 33 frivillige har netop gennemført uddannelsen med støtte fra både Insero Horsens og Horsens, Hedensted og Vejle kommuner.

Fastholdelse, rekruttering og motivation. Det er blot nogle af emnerne på frivillighedsuddannelsen, som DGI står bag. Flere kursister fra holdet i Horsens fremhæver, at de udover at være blevet en del af et stærkt netværk, også har lært, at hvis man vil have flere frivillige, så skal man spørge direkte, de fleste siger nemlig altid ja og opgavebeskrivelser skal være så konkrete som overhovedet muligt.

Fra Stensballegaard Golfklub i Horsens deltog Kim Fuglsang, medlem af bestyrelsen og frivillighedskoordinator. Han håbede, at han ville få ny teoretisk viden om frivillighed, der ville gøre ham til en endnu bedre frivillighedskoordinator.

Siden frivillighedsuddannelsen har jeg skaffet fire nye frivillige. Jeg har fået en endnu bedre baggrund for at være frivillig i klubben, og jeg har fået udarbejdet et skriv, som beskriver frivillighedskoordinatorrollen. Det havde vi nemlig ikke før frivillighedsuddannelsen, fortæller han.

Og fra Daugaard Idræt deltog Line Jensen, som er medlem af foreningens bestyrelse. Hun fortæller, at Daugaard Idræt, ligesom mange andre foreninger, har haft problemer med at rekruttere og fastholde deres frivillige. Hun deltog derfor for at få nogle redskaber til at skaffe nye frivillige, og uddannelsen har givet pote:

Vi har fået to nye frivillige allerede, og vi er i bestyrelsen blevet meget opmærksomme på, hvilke kræfter vi søger og hvordan vi skal søge dem, fortæller Line Jensen på uddannelsens sidste dag.

Fra Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde-området har ikke mindre end 14 foreninger været repræsenteret ved uddannelsesforløbet og Insero Horsens har sammen med kommunerne Horsens, Hedensted og Vejle støttet deres deltagelse, fordi uddannelsen hjælper foreningerne med at skabe et aktivt og mangfoldigt lokalområde.

Kursisterne kommer igennem fem moduler, som giver konkrete værktøjer til at udvikle frivilligheden. Modulerne er: Tendenser om frivillighed, planlægning og organisering, rekruttering, ledelse og fastholdelse. I 2022 havde Insero Horsens desuden en pulje, som alle foreninger kunne søge til gavn for frivilligheden. Det er bl.a. blevet til nyt klubtøj i en række foreninger.

Søg midler

Sådan får dit projekt støtte...

Se udvalgte cases her

Se alle cases
26.08.2024
Insero indtræder som trivselspartner i HH Elite og støtter den mentale sundhed blandt spillerne

Donation fra Insero gør det muligt for HH Elite at implementere nye initiativer, der understøtter udviklingen af egne talenter i et sundt og positivt miljø.

27.06.2024
10 år med sommeropera på Endelave

I år kunne Endelave Beboerforening fejre jubilæum for deres årlige sommeropera i den historiske Skippergården, hvor den kongelige operasanger Guido Paevatalu og hans ensemble guidOpera stod bag årets forestilling.

28.05.2024
LÆS! festivallen vender tilbage: Vil skabe flere læsefællesskaber for børn og unge

I 2023 afholdt Horsens Kommunes Biblioteker for første gang læsefestivalen LÆS!, hvor mere end 1600 børn og deres voksne deltog. Nu vender festivalen tilbage med en klar mission: at styrke læseglæden gennem fællesskaber.